Generel plantevejledning
På siden her kan Du læse lidt om generel plantevejledning. Du er altid velkommen til at ringe til Jysk Plantesalg 2172 4462 for råd og vejledning.
Modtagelse: Kontroller at der ikke er synlige transportskader. Kontakt os straks inden planterne flyttes fra pallerne eller lastbilen. Tag gerne billeder.
Håndtering: Der må ikke løftes i stammer eller krone. Der må kun løftes og trækkes i klumperne. Ved anvendelse af kran eller andre maskiner kun pallegafler og løftestroppe under klumperne.
Forberedelse til plantning: Plantehullets størrelse afhænger altid af træets og rodklumpens størrelsen. Generelt anbefaler Jysk Plantesag et plantehul på 120×120 cm. (Ca 50% større end rodklumpens diameter) Dybde 100cm. Bunden af plantehullerne skal være vandgennemtrængende, så der ikke opstår vandlommer i plantehullet.
(Test af vand gennemtrængelighed. Når hullet er udgravet fyldes 50L vand i hullet, som skal synke væk på 15-20 minutter.) Plantehullet opfyldes med den opgravede råjord til ca. 60cm. under færdigt terræn. Kontakt os gerne for yderligere uddybning.
Plantning: Planterne håndteres som beskrevet under håndtering. Lærred og metal trådnet skal blive på klumpen, det forsvinder indenfor 1-2 år. Hvis trådnet er tæt på rodhalsen, kan der være risikon for at trådnettet kan skade barken. Trådnette skæres derfor væk omkring rodhalsen. Evt plastik og sække der beskytter rodklumpen under transport fjernes inden plantning.
Rodhalsen af planten må ikke plantes dybere end det har stået i planteskolen. Max 2cm. jorddække. Fyld den opgravet muld halvt op omkring rodklumpen, derefter fyldes hullet med vand. Når vandet er trukket væk, fyldes resten af hullet med muldjord.
Vanding: Man kan enten vande med vandingsposer, drænslange Ø70mm omkring klumpen eller etablere en lille jordvold der danner et trug omkring klumpen. Vigtigt der grundvandes ca. 1 gang ugentlig i vækstsæsonen med hensyntagen til nedbør og jordbundsforhold. (Vær opmærksom på en regnbyge ikke giver noget/ meget lidt vand til rodklumpen.)
Gødskning: Der gødes med naturgødning eller blandingsgødning 2-3 gange årligt i vækstsæsonen
Meget vigtigt: Planterne skal holdes fri for græs og ukrudt i Ø1m rundt om stammen / rodhalsen (Minimun 20 cm uden for rodklumpen) de første 4 år efter plantning for at træernes rodnet udvikles optimalt
Etableringsperiode:
De første 1-3 år efter plantning er etableringsperiode for planterne. Her skal planterne genetablere et nyt rodnet og komme sig ovenpå flytningen. I etableringsperioden, særligt i den første vækstsæson vil træet stå lidt i stampe mens det etablerer nyt rodnet. Bladene kan i denne periode være færre og mindre end normalt. Det er ekstra vigtigt med pleje / vanding i etablerings årene. For fyrtræer ses ofte at en stor del af de ældre nåle bliver gule og falder af hen på sommeren, dette er helt normalt. Man kan vente til de gule nåle falder af sig selv eller fjerne dem mekanisk.